Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.

En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din browser for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg.

Kristent Center Jyderup

Sclerose som 18 årig

Et vidnesbyrd fra Lone J.



Jeg fik som 18 årig stillet diagnosen sclerose. Jeg havde havde gennem længere tid haft svært ved at styre mine bevægelser i arme og ben. Oven i dette fik jeg en øjenbetændelse som gjorde at jeg mistede synet i en kort periode. Jeg blev indlagt på Rigshospitalet, og fik der stillet diagnosen MS- sclerose. Der gik nogle år hvor jeg havde en del angreb, som gjorde at jeg i perioder ikke kunne gå og måtte sidde i en kørestol. Jeg blev fortalt det ville fortsætte med at gå ned ad bakke for mig.

På et tidspunkt hørte jeg om Inge og Hans Berntsen, som tog rundt i landet og bad for folk. Min veninde havde læst om flere der var blevet helbredt for kræft eller andre alvorlige sygdomme. Selvom jeg på det tidspunkt ikke var særlig troende eller kom ret meget i kirken, tænkte jeg at det kunne da ikke skade at prøve. Så jeg drog til Vordingborg, hvor der skulle være et helbredelsesmøde, jeg blev bedt for men der skete ikke rigtig noget.

Jeg ville ikke give op, så de følgende år blev jeg ved at tage til disse møder, dog uden det ønskede resultat. Så skete miraklet for mig. Jeg var på endnu et møde med Hans Berntsen, denne gang i Kristent Center i Jyderup, sammen med min svigermor. Jeg blev bedt for, jeg mærkede ikke noget, men forblev i forventning og håbede på at noget skulle ske.

Kort tid derefter skulle jeg til Rigshospitalet igen, og der fik jeg en god besked efter det årlige tjek. Lægen havde tjekket billederne fra scanningen og nu sad han og kiggede lidt underligt på mig. Han spurgte mig om jeg havde fået nogen form for behandling, som de på Rigshospitalet ikke var informeret om. Det svarede jeg benægtende på, hvorefter han fortalte at stort set at al det plak ( arvæv) som jeg havde haft i hjernen var forsvundet.

Jeg brød ud i et glædesudbrud, og fortalte lægen at det var Jesus der havde helbredt mig. Om han var enig i den betragtning ved jeg ikke, men fakta var at de ikke kunne se noget arvæv på billedet. I dag er jeg frisk og rørig, selvom jeg godt kan mærke at jeg ikke er 25 mere. Jeg har været til kontrol på Rigshospitalet flere gange siden, og de kan ikke finde nogen spor af, at jeg har haft sclerose. Jeg bruger selvfølgelig heller ikke kørestol mere. Jeg er taknemmelig og glad for at være rask.

GUD ER STOR.