Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.

En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din browser for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg.

Kristent Center Jyderup

Hvem er vi?

Kristent Center Jyderup er en Kristen Frikirke, og vi holder Gudstjeneste hver søndag kl. 10.30 på adressen Solvænget 6 i Jyderup.
Gudstjenesten indeholder masser af sang, i form af salmer, lovsange og nyere Kristne sange, og derudover selvfølgelig også prædiken, bøn og nadver.
Der er mulighed for personlig samtale og/eller forbøn, hvis man ønsker det.
Efter Gudstjenesten er der kaffe og te i caféen, hvor snakken går livligt.
 

Kirken er ikke et museum

Når vi mødes i kirken, er det ikke bare for at se på hvad Jesus gik rundt og gjorde og sagde, for de mange år siden. Vi samles ikke kun for at mindes Ham, som en afdød vi holdt meget af.
Vel er det sandt at Jesus døde på korset, men han blev jo ikke i graven. Jesus opstod på den tredie dag, efter at have besejret døden og banet vej til det evige liv, for enhver der tror.
Jesus er den samme i går, i dag ja til evig tid. Han sagde selv at han vil være midt iblandt os, hvor end vi samles i hans navn. Vi har oplevet mange gange at Gud har svaret, når vi har bedt. Vi har set adskillige mennesker blive guddommeligt helbredt.
Kirken er altså ikke et museum, men et sted hvor livet pulserer. Du kan også få lov at opleve det guddommelige nærvær, du kan få nyt mod og ny tro, eller blive mødt af Gud lige ind i din aktuelle livssituation.
Du er velkommen til at komme og opleve det selv.

Apostolsk Kirke

Vi er en del af Apostolsk Kirke i Danmark.

 

Den apostolske trosbekendelse:

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

Vi tror på Gud Fader, den almægtige, Himmelens og jordens skaber.

Vi tror på Jesus Kristus, Hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til Dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd, hvorfra Han skal komme at dømme levende og døde.

Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. 

Du er hjertelig velkommen!