Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.

En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din browser for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg.

Kristent Center Jyderup

Links

Herunder er links til nogle af vores samarbejdspartnere:

NLAI Support:

Vi er en gruppe mennesker, hvis hjerter er blevet sat i brand for dette enorme arbejde, der bliver gjort omkring NLAI i Nakuru, Kenya.
Et arbejde der handler om at give gadebørn en fremtid. Vi har alle et stort hjerte, lyst, og en vilje til at række ud, for at støtte Susanne & Leif i deres arbejde.

New Life Africa International:

New Life Africa International kan kort beskrives som en non-profit hjælpe- og uddannelsesorganisation for Nakurus fattige og marginaliserede børn, unge og kvinder. Alt arbejde inden for NLAI er baseret på kristne principper og værdier, men vi udelukker ikke folk, som ikke deler den samme overbevisning fra at modtage hjælp. NLAI tilbyder hjælp til alle uanset tro, køn og race i det omfang, det er muligt. Uddannelse hjælper med at give folk håb om en fremtid, og det kan være vejen ud af fattigdom.

Mak-Jolly:

Mak-Jolly er en privat kristen børnehave og grundskole i Kiryandongo, Uganda. Det er en skole med en stærk åndelig moralsk og akademisk opbygning. Det betyder, at vores medarbejdere er engagerede kristne, der arbejder med børn med den viden om, at de er alle skabt med kærlighed i Guds billede.

Agape Indien Danmark:

Foreningen, Agape Indien, der blev stiftet i 2011, er en fælleskirkelig forening, der har til formål at støtte den indiske missions- og hjælpeorganisation ”Gospel for Tribal Social Service Society” (GTSSS), der blev grundlagt i 1994 af den indiske pastor Jacob Marineni.

Biskop Jacob:

Jacob Marineni blev født 10. juni 1971 i en traditionel hindufamilie. Da han var 21 dage gammel, inviterede forældrene en hindupræst, der navngav barnet efter en hindugud. I den anledning brændte man et mærke i hans pande med en varm nål. Jacobs familie var så hengiven i deres dyrkelse af hinduguder, at de hver fredag plejede at tilbede 120 af dem i deres hjem ved at faste og klæde sig i hvide, våde klæder.

Jacob lå for døden
Som 8-årig fik Jacob leukæmi (blodcancer) og lå for døden. Hans forældre bragte ham til heksedoktor og til sidst til læger og på sygehus. Familiens penge var snart brugt op. Så rejste de til en speciallæge i delstatens hovedstad Hyderabad, men lægen rådede dem til at vende hjem igen, eftersom de ingen penge havde, og fordi barnet ville dø meget snart. Da var der nogen, der foreslog, at de skulle tage til statens hospital, som var gratis. Der lavede man så i løbet af 40 dage alle de undersøgelser på Jacob, der var mulige, hvorefter lægerne meddelte Jacobs mor, at drengen ville dø i løbet af få dage. Derfor skulle de forlade hospitalet omgående, så sygehuset kunne give Jacobs plads til et andet sygt barn, og fordi de ikke ville have at barnet døde på sygehusets område. Familien besluttede sig for at tage tilbage til hjemlandsbyen, men de havde kun råd til at rejse den halve vej til et sted, hvor de havde slægtninge. Der ville de kunne låne penge til resten af turen. Det var næsten nat, da de ankom, men alligevel samledes alle naboer for at høre, hvad drengen fejlede. Jacobs mor fortalte dem den triste historie, og at deres søn kunne dø når som helst. ”Han er min eneste søn, og jeg har vendt mig til mange guder og besøgt mange steder, men ingen har kunnet redde ham, ingen af guderne har kunnet hjælpe.”

Apostolsk Kirke:

Apostolsk kirke planter og opbygger lokale menigheder, som er apostolske/missionale af natur, og som hjælper mennesker til at finde ind i Guds plan for deres liv. Vi ønsker, i fællesskab med andre, at fuldføre missionsbefalingen ved overalt at plante og opbygge levende voksende menigheder. 

Frikirkenet:

FrikirkeNet blev dannet i 2004 af en række evangelikale og karismatiske, frikirkelige samfund. FrikirkeNet varetager i dag medie- og politikinteresser for Apostolsk Kirke, Mosaik (pinsevækkelsen), Vineyard, Missionsforbundet samt dele af baptisterne og en række uafhængige kirker. I alt repræsenterer FrikirkeNet 90 kirker, 25 organisationer og 10.000 medlemmer. 

Frikirke.dk:

Har du mødt Jesus, men mangler en menighed hvor du kan føle dig hjemme, så kan du søge efter en kirke i nærheden af dig på Frikirke.dk