Login

Kristent Center Jyderup 

Vi holder Gudstjeneste hver søndag kl. 10.30

Vi starter vores Gudstjenester med at synge lovsange, Kristne sange og salmer. Derefter er der prædiken og som regel nadver.

Efter Gudstjenesten er der mulighed for forbøn. Bagefter vil der være hyggeligt samvær i cafèen, hvor vi vil nyde en god kop kaffe eller te.

Alle er Velkommen.

 


 


 Møde med Poul Kirk

Søndag d. 10. September kl. 10.30

Opmærksom lytter

Poul Kirk kan tænde og slukke for opmærksomheden, så han er 100 pct. til stede i det job, han nu udfører. Han er en opmærksom lytter og en kompetent sparringspartner, der i sine inputs mestrer balancen mellem ærlighed og kærlighed. Poul Kirk kan noget, som meget få mennesker kan: Få mennesker til at spille sammen, også meget forskellige mennesker.

Svend Løbner og Jens Linde 

 

 

Navnet ”Poul” betyder lille, og selv har Poul Kirk ydmygt glædet sig over sit navns betydning: ”En lille kirke”. For det har han været, overalt hvor han har virket gennem sin lange kirkelige karriere. 

Han har spillet en central rolle i opbygningen af FrikirkeNets organisation, bladet Domino, pressetjenesten, og kontakten til medlemskirker og -organisationer/-institutioner. Hans ildhu og kolossale indsats har været afgørende for FrikirkeNet i den første pionerfase. 

Poul Kirk har sammen med sin hustru været forstandere på Pinsevækkelsens Efterskole, og de har sammen opstartet yderligere 2 efterskoler i Mariager. Desuden har han været Præst i Odense Bykirke, men gik på pension sidste år. Han fortsætter dog i kirken som frivillig leder af seniorarbejdet, og i styrelsen for Danske Kirkedage. 

Poul Kirk har ikke nok i at være hyrde for en enkelt menighed. Hans kald er mere som en Apostels. Han tænker stort og er optaget af hele kirken og hele landet. 

Vi har flere gange haft besøg af Poul Kirk her i menigheden, og hver gang er vi blevet velsignet og beriget af hans ord. Han er en meget levende og karismatisk taler, og han formår at få hele menigheden med på en fantastisk måde. 

Vi vil derfor med stor glæde byde alle velkommen til et dejligt møde med Poul Kirk.